Kvinder på Sporet – Din Guide til mountainbike

DKK 249,00

Den første bog til de kvindelige mountainbikerytterre.

10 på lager

Beskrivelse

Flere og flere kvinder begynder at køre på mountainbike, og det er med god grund. Mountainbike er lig med unikke naturoplevelser, fællesskab og en alsidig træningsform for kvinder i alle aldre, uanset erfaring og fysisk form. Og vigtigst af alt, så er det sjovt. Nu er der også kommet en bog til kvinder, der kører mountainbike.

Kvinder på sporet er den første mountainbike-bog til kvinder i verden. Mænd er absolut også velkomne til at læse med, men forfatterens primære mission er at introducere sporten til kvinder og berette om det fællesskab, der findes, og glæden ved at køre med ligesindede, med samme fysiske forudsætninger. Ud over den grundige indføring i sporten er der også inspiration til ture i Danmark og i udlandet samt gode ideer til ture med børn og til mountainbikeløb.

Solveig Høgh Larsen var selv bidt fra første tur og har her skrevet bogen, som hun ville ønske, hun havde haft, da hun gik i gang med sporten. Bogen henvender sig til kvinder, som er nysgerrige, men mangler det sidste skub for at komme i gang; til nybegyndere, der stadig mangler svar på en del; men også til dem, der har styr på det meste, men gerne vil have inspiration til endnu mere. Bogen er den erfarne mountainbike-veninde, der ved alt det, man har brug for at vide før, under og efter en tur på sporet.

Gennem guider til alt fra valg af cykel og udstyr til indføring i teknik samt inspiration til ruter bliver læseren klædt på til at komme i gang med at cykle mountainbike og få succes på sporet. Her er også de bedste tips fra psykologen til at overvinde frygt og styrke selvværdet, og en læge fortæller, hvordan man kører sikkert og forebygger skader.

Undervejs i bogen møder man forskellige kvindelige mountainbikere og får et unikt indblik i begynderens, motionistens og elitekvindens mountainbike-historier og i kærligheden til hele mountainbike-universet. Målet er at løfte kvinder og synliggøre nogle af de mange rollemodeller, der er i sporten.

Udkommet den 12. august 2022
Ny bog fra forlaget

 

Yderligere information

Vægt 0.3 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kvinder på Sporet – Din Guide til mountainbike”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.